Skriv dit barn op
Her kan du nemt og hurtigt skrive dit barn op til dagpleje, vuggestue, børnehave eller et fritidstilbud via Den Digitale Pladsanvisning.
Du kan skrive dit barn op til en plads i et dagtilbud, så snart barnet er født.
- For børn i alderen 0-2 år er der mulighed for dagpleje, vuggestue eller kombineret institution.
- For børn i alderen 3-5 år er der børnehaver og kombinerede institutioner.
Du skal skrive dit barn op til børnehave samtidig med opskrivning til dagpleje og vuggestue.
Du kan naturligvis altid ændre dine ønsker på et senere tidspunkt.
Du kan skrive dit barn op til alle de institutioner, som du ønsker.
Der findes kun deltidspladser i Randers kommune i forbindelse med barselsorlov.
Skal dit barn i en privat institution, kan det IKKE skrives op via Den Digitale Pladsanvisning.
Du skal i stedet henvende dig direkte til den private institutionen.
Vuggestuen Tirsdalen – ny vuggestue i Kristrup fra 18. januar 2027
Vuggestuen Tirsdalen ligger på adressen R. Hougårds Vej 44C, 8960 Randers SØ.
Institutionen åbner den 18. januar 2027 og er pt. normeret til i alt 39 vuggestuebørn fordelt på tre stuer.
Det er en midlertidig vuggestue, der vil være i drift frem til at en ny permanent vuggestue står klar til brug i Dagtilbud Sydøst i løbet af 2030.
Vuggestuen Tirsdalen er opbygget som en ”let-byg” konstruktion. Det betyder, at det er et midlertidigt pavillonbyggeri.
De fysiske rammer er fuldt ud på højde med et almindeligt institutionsbyggeri, dog ikke opført til at stå i tilsvarende mange år.
Vuggestuen er opført på et areal mellem Tirsdalens Skole og Kristrup Børnehus.
Vuggestuen har egen legeplads og ligger ud til et grønt areal med boldbaner.
Der er frokostordning i vuggestuen.
Dagplejen har også et gæstehus i forbindelse med Vuggestuen Tirsdalen.
Her er der fra 1. marts 2027 plads til 10 gæstebørn fra dagplejen i området.
Du kan skrive dit barn op til Vuggestuen Tirsdalen via Randers Kommunes digitale pladsanvisning.
Vær opmærksom på, at når du skriver dit barn op til Vuggestuen Tirsdalen, skal du samtidig skrive dit barn op til en børnehaveplads i en anden daginstitution.
Så er du sikret en børnehaveplads til dit barn, når barnet bliver 3 år.
Via Digital Pladsanvisning kan du:
- søge om plads i dagpleje, vuggestue, børnehave, førskole, fritidshjem, SFO og juniorklub på fritidshjem
- få overblik over dagtilbud
- følge udviklingen på ventelisten i forhold til barnets anciennitet (opskrivningsdato)
- søge økonomisk friplads
- melde dit barn ud af et dagtilbud
- søge om tilskud til privat pasning
- søge om tilskud til pasning af eget barn
- søge om kombinationstilbud
- gøre indsigelse på genberegning og på årsregulering vedrørende økonomisk fripladstilskud.
Opskrivning kan kun ske digitalt, men du kan altid få hjælp af Pladsanvisningen.